Elektronik ombord
Pænt ser det ud fra anden saling, når man er på vej op for at skifte vindmåler, der ikke virker.
Husk altid at dobbeltsikre dig i Bådsmandstolen, dvs. aldrig hægte dig i faldsjæklen, men bind et pælestik i storfaldet, og ekstra sikre dig i spilerfaldet, sørg for at der er ro på båden og helst 2 personer der kan sikre dig.
Pælestik, det bedste stik efter min mening.
Lækkert ser det ud når du har et stort flot display lige foran næsen med et opdateret søkort i farver, monteret på en nylakeret ratsøjle (lakeret med perfection fra International) og et rat der er poleret med nyt læder. Husk dog altid at have dine basale navigationsfærdigheder klar, hvis strømmen svigter. dvs. søkort, pejleinstrumenter og din sunde fornuft mm.
Her autopiloten fra Garmin monteret op på et eksisterende skot. Garmin har allieret sig med noget af det bedste system der findes på markedet, danske JEFA marine, hvis linære driverenhed trykker med op til 400 kg. Kombinationen af en enkel robust driverenhed og Garmins forståelige og enkle teknologi, gør at man idag har noget af det bedste inden for autopiloter, der nærmest installeres som plug & play på vores eksisterende rorstamme.
Den gamle ST 4000 fra Raymarine har gjort det godt, men driverenheden monteret direkte på rattet er lidt oldnordisk, og Gamins nye kraftigere driverenhed monteret skjult direkte på armen hvor ratsøjlen også er monteret, giver en pæn udførsel og en meget bedre følelse og effekt, jeg vil nærmest påstå den nye Garmin styrer bedre end en rorgænger der er lavet af kød & blod.
Hovsa... Garmins autopilotdisplay passede sørme da også direkte i det gamle hul fra Raymarine :-)
Fortsættelse følger....