Its Marlow love - Skift dit tovværk nu!
Så kan masten komme på.
OK her gik vi måske lidt amok, men er man lidt bådnørd og kan lide at sejle med sejl, så er der intet som ny tovværk ombord på båden. Båden er blevet Marlowlous, det betyder at vi har skiftet alt til det lækreste nye garn fra Marlow i England der leverer noget af det fineste tovværk her på kloden, om det er til at trække en boreplatform, et hangarskib, en VOR eller en AC racer, SAP Extreme 40 katamaran eller blot vores retroracer X-402 nede i havnen, så ved de hvad de hvad de har med at gøre. En stor tak til Clive for hjælp med at finde det helt rigtige tovværk til båden.
Se Marlows tovværksguide her
Vi valgte D2 Racing til spilerfald og storsejladsfald, da denne har en dejlig blød strømpe at holde i, og det er spiler og storsejladsfaldet vi har mest fat i med vores tynde kontorfingre. Fokke faldet rør vi meget sjældent/aldrig da vi har en rullefok, her bruger vi D2 competition, der har en en grovere og stivere strømpe, og den er også billigere, begge typer giver sig dog ikke en millimeter, og det er det der er vigtigt når man vil have sejlet til at sidde korrekt. ønsker du at skifte dit polyestertovværk til dynema, kan du enkelt gøre det med færdige dynema fald fra Marlow. Har du en mindre båd, du kun bruger til crusing kan du nøjes med polyesterfald, der dog giver sig når der tottes op, men de er tilgengæld billige.
Jeg har selv splejset på den enkle amatør måde alle kan finde ud af, der er klart mere professionelle måder at gøre det på, udført af professionelle riggere der laver dette hver dag. Jeg er alligevel rimelig tilfreds med resultatet, og det skal nok holde da jeg både har syet og der er en knude på dynemaen rundt om faldsjæklen tovværket. Et godt råd er dog altid at slå en rigtig knude på tovværket omkring bådsmandsstolen hvis man skal i riggen.
Se her og få en splejseinstruktion.
Jeg laver en Løkke, så kan man altid skifte faldsjæklen eller snapsjæklen, hvis den skulle gå istykker. Løkken låses omkring snapsjæklen.
Uha nu skal der hyggesplejses
Hæderligt splejset af den glade amatør