Watski støtter op om plastic change
Plastik i havet og i naturen
Vores produktion og forbrug af plastik er et akut og voksende problem for livet i havene. Plastikposer, plastikflasker, engangslightere, bleer, emballage, bildæk og mikroskopiske plastikrester samler sig i flydende ”øer” i verdenshavene og udgør i dag et samlet areal svarende til hele Afrika.
Plastik truer havets dyreliv
Førende forskere i havmiljø er enige om, at den store plastikforurening truer havenes bestande af fisk og fugle.
I nogle områder findes mikroplastik i mængder fem gange større end plankton, og de potentielt skadelige kemikalier risikerer at ende i fiskene på vores middagsborde. I andre områder findes fuglearter, hvor to tredjedele lever med plastik i maven.
Plastic Change’s Vision
Plastic Change sætter gennem forskning, undervisning, foredrag og kampagner fokus på den stigende forurening. Vores vision er, at kommende generationer fortsat skal kunne ernære sige af havets ressourcer og nyde at leve i en natur uden plastik.
Læs mere >>