Vandmangel?
"Hvordan kan de bade så meget?" spørger Margareta en dag, hvor vi på ankerpladsen ser, hvordan besætningerne på bådene omkring os igen og igen skyller, ikke kun sig selv, men også deres både i ferskvand.
Om dagen er der overfyldt i de små bugter omkring Mallorca, men om aftenen går de fleste i havn og efterlader et par enkelte både i bugten.
Vi synes, det er at narre sig selv for store oplevelser, at gå i havn hver aften. Det er dejligt at starte morgenen med en dukkert i havet, og at gå på en ensom strand før den er fyldt med håndklæder og parasoller.
Vores gast Poul henter vand i jollen.
Når vi ikke går i havn, bliver vandet en ressource som hurtigt forsvinder. Vi skal spare. Vi kan ikke fylde tanken hver dag, og alt vand ombord henter vi i dunke. Vi er meget opmærksomme på, hvor meget vi bruger. Eller hvor lidt ... 15 liter bruger vores familie på en dag. Jeg spekulerer på, hvor meget vi skal gange det tal med på en typisk dag hjemme i huset. Det omfatter selv de få liter vi hælder i den portable bruser vi hænger op om aftenen for at skylle saltet af, før vi går i seng.
Men det er det værd! Det enkle liv på ankerpladsen med sol, hav og natur opvejer, at vi er nødt til at spare på vandet.
Sådan her kunne vi ikke bade hvis vi lå i havn.