Forlist eller forankret!?
Gennem Arles i Provence med 11 knob.
I Frankrig regner så meget, at vandet i Seinen i Paris er steget med seks meter. Vi er glade for at vi ikke sejler på Seinen, men der er også betydeligt mere vand end normalt på Saône og Rhône floden. Faktisk så meget, at vi bliver nødt til at vente med at sejle ud på floden, indtil vandet har trukket sig en halv meter tilbage
På Rhône nyder Johan og jeg godt af den stærke strøm, hvilket betyder, at vi går over 11 knob. Det går pludselig stærkt med at komme ned mod Middelhavet.
Morgen på Rhône
“Hvad er det for en lyd?“ råber jeg til Johan. Atmosfæren ændres straks, og jeg er bekymret. Noget hyler som ventilatoren på min svigermors SAAB fra ´91. Det er ikke længe siden, jeg har skiftet ventilatorremmen på Annalisa, så det burde ikke derfra lyden kommer. Jeg tager noget af farten. Det plejer at hjælpe i SAAB´en, men lyden er her stadig.
“Det er ikke motoren“ svarer Johan, men noget hyler stadig. Så opdager jeg, at det er kontrolpanelet til motoren der giver lyd. Den røde lampe der indikerer om for høj motortemperatur lyser også. Motoren skal slukkes straks, hvis den skal undgå at tage skade. Men hvordan? Vi har 5 knobs medstrøm, så slukker vi motoren kan vi ikke kontrollere båden, og det vil blot være et spørgsmål om et halvt minut før vi er skyllet op på stranden. Hvordan skal båden klare det i 5 knobs medstrøm tør jeg ikke tænke på.
Floden går denne dag langt op på land og vander træerne.
“Vi er nødt til at forankre båden“ råber jeg og giver Johan instruktioner om at styre op imod strømmen, mens jeg løsner vores ankerspil. Der er syv meter dybt, og jeg slipper 30 meter kæde ud. Jeg glædes netop nu ved at vi har investeret i ordentligt ankerudstyr. Egentlig var det købt fordi det er så dyrt at gå i havn i Middelhavet - Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle forankre midt i Rhône.
Ankeret springer lidt og hugger så i bunden. Det ser ud til, at det vil trække hele stævnplatformen med sig når kæden strækkes. Vandet fosser forbi os, men vi ligger stille og med en intakt stævnplatorm.
Advarslen om høj temperatur er stoppet. Ingen bip og intet lys. Alligevel stopper vi motoren og gennemgår at alt er som det skal være. Det ser godt ud. Vi starter motoren igen. Der kommer kølvand og ingen advarsel. Måske var det en flydende plastikpose, der havde blokeret kølvandsindtaget? Vi fortsætter, alt imens jeg priser mig taknemmelig for, at ankeret var så let tilgængeligt.