Watski Logo Light
Søgeforslag
Viser Af Produkter
Vis alle

Årlig servicering af din redningsvest

Guide til årlig servicering afselvoppustelige redningsveste!

En redningsvest er et personligt redningsudstyr. Du bør derfor altid have styr på, om din vest er fuldt funktionsdygtig. Du kan lave din egen inspektion eller få det foretaget hos en professionel - Det vigtigste er at vesten er 100% funktionsdygtig!

Find gerne brugsanvisningen til din redningsvest frem og/eller følg fremgangsmåden her: 

Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord. Åbn redningsvesten i siden; den har enten en velcrolukning eller en lynlås. Læg mærke til hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen korrekt igen. Tag CO2-patronen ud, og tjek om der er hul i toppen af den. Er det tilfældet, så er den tom og skal udskiftes!! 

NB.Gassen kan godt fise ud selvom der ikke er et synligt hul i patronen. Læg patronen på en brevvægt. På selve patronen er der indhugget den oprindelige totalvægt (patron+CO2). Patronen må højst mangle to gram. Hvis den mangler mere skal den udskiftes. På denne vest er patronen 34 gram og totalvægten skal være 146,6 gram. Når jeg lægger den på brevvægten viser den 148 gram, altså GODKENDT (se nedenfor).

Når patronen skrues tilbage i mekanismen skal den skrues godt fast, så når den aktiveres, og palen slår op i patronen, så slår den hul i gaspatronen, og ikke op i ingenting. Ved manuelle oppustelige redningsveste (ikke automatiske veste der skal udløses manuelt) skal du foruden ovennævnte, også tjekke at den grønne sikkerhedsindikator er intakt, og at snoren til udløsermekanismen er intakt.

Gaspatronen er Godkendt/OK, der står 146,6 gram på den, men den viser 148 gram, så der er rigeligt med gas på, og den skal ikke skiftes.

Mekanismer kan være forskellige fra model til model, flere modeller har en indikator der lyser grøn eller rød.

Lyser den rød skal den skiftes, lyser den grøn er den OK. Nogle udløsere har en  synlig tablet, som du kan tjekke med neglen. Hvis den er blød, skal den udskiftes. På andre veste er der en udløserenhed med en dato – den har normalt en levetid på tre år, hvis den er for gammel, skal du skifte den.

Tjek også at den manuelle udløser er ført tilbage, og at den lille grønne sikkerhedsclips er intakt.

HVORNÅR SKAL MAN SKIFTE SIN Bobbin?

United Moulders cartridge (UML)
Er stemplet med sidste anvendelsesmåned, f.eks. 0316 som betyder at den skal skiftes senest marts 2016.

Halkey Roberts
OBS! Er stemplet med produktionsår og dag enten f.eks. 08050, som betyder år 2008 den 50. dag dette år eller Feb19 08HRC, som betyder d. 19. februar 2008. Bobbinen har en maksimal livslængde på 4 år fra produktionsdato. Til fritidsbrug skal bobbinen skiftes hvert 3. år efter vesten er taget i brug (dog senest 4 år efter produktionsdato). 

Hammar 
Bemærk at denne er lidt vanskeligere at skifte, da mekanismen sidder inde i selve lungen. Mekanismen skal først skiftes hver 5 år, og har en unik hydrostatisk mekanisme der skal min. 10 cm under vand for at aktiveres. Hammar mekanismen er mere tolerant for vand og starter ikke hvis du får en blank sø over dig, eller vesten udsættes for fugt. Hammar er en mekanisme du kan bruge hvis du sejler seriøst kapsejlads og skal på fordækket og skifte fokken i hårdt vejr og sø, eller arbejder professionelt på f.eks. en olieboreplatform, og har behov for en hårdfør arbejdsvest.

Her tjekkes om lungen er intakt.

1. Blæs vesten op igennem mundstykket, og lad vesten ligge i et døgn (24 timer). Hvis trykket går af, er vesten utæt og skal kasseres. Bemærk at lungens hårdhed påvirkes om det er koldt eller varmt, pump den derfor op i en konstant stuetemperatur.

2. Når du pakker vesten sammen efter endt tjek, er det vigtigt at følge den medfølgende brugsanvisning, der viser, hvordan du skal folde vesten uden at beskadige den.

3. Det anbefales at undersøge alle dine selvoppustelige redningsveste ved hver sæsonstart.

Er du i tvivl om noget så spørg din forhandler eller indlever vesten til professionel service.

HVAD SIGER LOVEN ? 

Der skelnes mellem professionelt- og fritidsbrug. Professionelt brug skal ifølge SOLAS  re-certificeres årligt af certificeret institution, hvorimod der til fritidsbrug ikke gælder nogen specifikke krav til  lovpligtigt eftersyn, andet end at vestene skal være fuld funktionsdygtige ifølge nedennævnte krav. (bemærk at visse lande kan kræve professionel inspektions mærkater (også til fritidsbrug) feks. Tyskland & Frankrig.

I Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, kapitel IV, ”Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v.”, er følgende anført:

REGEL 1 GENERELT

1) Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type og størrelse samt turens længde og varighed.

REGEL 2 REDNINGSVESTE

1) Denne regel omfatter alle fritidsfartøjer bortset fra badeudstyr, der udelukkende anvendes i strandkanten. 

2) Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord. 

1.    Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

2.    Dykkere, som transporteres i fartøjer, omfattet af denne regel, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste.

3.    Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne regel.

4. Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer og overensstemmelsesmærkede med enten ratmærke eller CE-mærke/ISO godkendte Redningsveste, der er varefaktamærkede efter den tidligere gældende ordning, kan anvendes, indtil de udskiftes på grund af slid eller ælde.

 5. Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.

Som det ses, er det altså obligatorisk, at man skal have redningsveste med om bord, hver gang man sejler ud. 

Derudover anbefaler Søsportens Sikkerhedsråd, at man, når man er på vandet, bruger sikkerhedsliner. Sikkerhedsliner skal også være CE-mærkede for at måtte sælges i Danmark.

HUSK AT DIN VEST KAN REDDE LIV!

?
Indkøbskurv
Log ind
Glemt dit kodeord?
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind her for at nyde alle fordelene
Glemt password
Skriv din email nedenfor, og vi sender dig en email med instruktion om hvordan du nulstiller dit kodeord.