Ikke så dumt med havne
Andalusien! Det var herfra Columbus sejlede ud fra for at finde “den nye verden”. Navnet lyder i mine ører mere eksotisk end kystens mere kendte navn, Costa del Sol. Vi har set delfiner mange gange, men først her i Sydspanien har de smidt genertheden væk, og er begyndt at danse foran Anna Lisas stævn. Det er sådan det er i Andalusien.
Havnepengene er rimelige, lavere end i det Sydfynske, så vi flotter os og ligger i havn. Det er flere måneder siden vi sidst gjorde det - vi sejler på lavt budget. Der er varmt i havnen og vi savner den kølende brise på ankerpladsen og at kunne bade fra båden. Til gengæld føles det som en næsten urimelig luksus at have uendelige mængder af vand, som ikke skal hentes i dunke. Det bedste er dog at vi kan gå og komme som vi vil. Børnene finder hurtigt en spansk pige at lege med. Jeg drysser rundt oppe i gaderne for at finde en god cafe hvor jeg kan sidde og skrive på min bog.
Når det bliver aften og temperaturen kommer under 30 grader, flytter folk ud på gaderne. På pladserne sidder folk og taler sammen. De unge i t-shirt og shorts på én bænk, de gamle i skjorter og lange bukser på en anden. I en dør står en mor i en blomstret kjole og venter på at børnene kommer hjem og spiser aftensmad. En anden mor og en mormor har sat to stole ud på fortovet. Så kan de snakke med de forbipasserende mens de sidder med deres sytøj. Det er ikke prægtige katedraler eller storslåede boulevarder som gør, at vi vil savne Spanien. Det er atmosfæren på gaderne.
Snart forlader vi Europa og sejler ud i Atlanten og til Afrika. Columbus sejlede ikke til Afrika, men til gengæld vidste han ikke hvad der ventede ham, da han forlod Andalusien. Vi har heldigvis søkort ombord som fortæller os det.