Watski Logo Light
Søgeforslag
Viser Af Produkter
Vis alle

Guide: Aftagning af masten

Når efteråret nærmer sig, er det tid til at tænke på optagningen og afmastning. Når det gælder aftagning af masten er der visse ting du skal huske. Produktchef Max guider!

Inden selve afmastningen skal du forberede så meget som muligt. Man skal gå igennem alle de forskellige vant og slag. Tjek hvilket værktøj som behøves til at løsne dem, og sørg for at have det i nærheden, når du går i gang med projektet. Fald og trimliner skal løsnes og samles sammen, så de ikke er i vejen. Kabler til lanterner og antenner skal kobles løs.

Afhængigt af størrelsen på riggen behøver man flere personer til at hjælpe. Til en normal kølbådsrig er 3 personer ofte fint (4 personer hvis man har forstagsprofil eller rulle). Én person har ansvaret for kranen, én person holder masten og sidste mand løsner alt. Har man rulle eller forstagsprofil så bør man have en til at holde den, og sikre, at den ikke knækker.

For at gøre det hele kontrolleret, sikkert og effektivt er det vigtigt med ordentlig kommunikation! I sådanne situationer kan man næsten ikke sige for meget.

1. Påsæt en godkendt løftestrop efter anvisning fra rigproducenten, og spænd lidt så riggen ikke tipper når vanten løsnes. Løftestropper kan ikke tåle UV-lys så sørg for at de ikke har hængt ude i solen!

2. Vant og stag løsnes. I hvilken rækkefølge er mindre vigtigt og afhænger at hvilken rig du har. Når man begynder at løsne vant skal man være mere forsigtig når man bevæger sig rundt på båden. Gynger det for meget kan kranen komme til at ødelægge riggen.

3. Når alt er løsnet surrer man alle liner og tovværk ind til masten så intet hænger løst. Det samme gælder vantskruer.

4. Nu er det tid til at løfte selve masten. Under dette moment skal man hele tiden  have en person til at holde i masten og man løfter roligt og husker kommunikationen så alt er under kontrol.  

5. Når masten løftes over dækket skal man tippe masten ganske sagte samtidig med at man sænker kranen indtil masten er horisontal. Det er uhyre vigtigt at ingen går eller står under masten. Går kranen i stykker så knuser en 30-fods rig let et menneske.

6. Når masten er taget ned anbefales det at man lægger den på et par stabile bukke så den er klar til at vaskes og renses. Brug Boat shampoo eller August race Boat Wash Pro og efterfølgende anvende Mast Restorer eller Aluminium Polish. Vantskruer vil gerne have lidt vantskrueolie, og det kan man ligeså godt give dem under optagningen som ved søsætningen, så er de klar til foråret.

Når man opbevarer masten bør man sørge for at holde riggen tør og fri for UV-lys da fald og lign. bliver svagt af sollys. Vantskruerne kan man tage med hjem.

God afmastning!

Max

Max - Produktchef hos Watski siden 2015

Født og opvokset ved havet og begyndte at sejle, da han var 7 år gammel. Købte sin fjerde båd, som han har i dag som 25-årig, en Maxi Fenix ​​ved navn Linnea, som ofte bliver brugt - både til sejlads med venner og konkurrencer.

Har konkurreret en del - inklusive to verdensmesterskaber i X-35 og deltagelse i Allsvenskan.

Har arbejdet med bådtilbehør hele sit voksne liv. Specialområder er reb, batterier/elektricitet og træarbejde.

Produkter til afmastning
?
Indkøbskurv
Log ind
Glemt dit kodeord?
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind her for at nyde alle fordelene
Glemt password
Skriv din email nedenfor, og vi sender dig en email med instruktion om hvordan du nulstiller dit kodeord.