Italiensk farsbrød - Omniaovn
Italiensk farsbrød
Navnet til trods kommer denne opskrift fra Tyskland. Hvis man vil ”pifte” retten lidt op, kan man tilsætte ostetern.
Ingredienser
- 500 g hakket oksekød
- 1 rundstykke fra dagen før
- 1 lille løg
- 1-2 fed hvidløg
- 100 g soltørrede tomater i olie
- 1 spsk. kapers
- 1 æg
- Salt, peber og toscanakrydderi (eller chili)
- Olivenolie
- Rasp
- Tilbehør
- Salat og brød
Læg det hakkede kød i en skål. Læg rundstykket i blød lidt. Kram vandet ud, og læg det ned i det hakkede kød. Pil og hak løg og hvidløg. Skær tomaterne i tern, og hak kapersene fint. Bland alle ingredienser grundigt. Smør formen med olivenolie. Drys gerne rasp i formen, så er den lettere at gøre ren. Fyld formen med kødblandingen, og tilbered den først ved svag varme i ca. 35 min. og derefter ved middel varme i ca. 10 min.