Nu starter jagten – Watski2star får nyt koncept
Efter 7 succesfulde år har Helsingør Amatør Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub besluttet at ændre formatet for de næste års Watski2star. Flere ændringer er sket, men den vigtigste bliver, at der skal sejles med ”omvendt start”, det vil sige første båd i mål også er vinder – med andre ord jagstart!
Det er så vidt vides ikke prøvet før i Danmark at lave en kapsejlads med handicapstart over så lang en distance – den store bane er 120 sømil – men mulighederne for en meget spændende sejlads er absolut til stede.
Ny bane og flere kvinder
Der er også blevet lavet andre ændringer, pitstoppet er droppet og start og mål bliver i Rungsted. Der er muligheder for tre baner afhængig af vindforhold. Den store bane går rundt om Ven, Hallands Väderø og Hesselø.