Luk
Osmose, bunden renoveres for osmose også kaldet glasfiberpest
Watski renoveringsprojekt

Osmose, bunden renoveres for osmose også kaldet glasfiberpest

Sådan skal det være, ud og sejle og ikke tænke på bunden af båden. Desværre er bunden på båden ligeså vigtig som taget på huset.

Men man må desværre nok regne med at have lidt bylder i bunden når båden har nogle år på bagen. Dette er dog ikke noget problem, det kan løses, men det kræver noget knofedt og en masse epoxy.

Vores projekt vil gennemgå en ABC i osmose reparation henover vinteren 2015 til 2016, du kan følge med her. (opdateres løbende)


Prøveskrabet, stor opgave ligger foran det glade bådfællesskab. Vi skal helt ind i laminaten. 

Her er skrabet godt ned i laminaten, humøret er lidt højere. (det sorte er bundmaling, de skal også af)

se film her

 Her kan man se skaden i laminaten, er den væskefyldt og lugter af eddike er det osmose. Er den derimod "tør" eller er det saltvand kan det være et dårligt udført glasfiberarbejde, dvs. bådebyggeren har ikke fået trykket laminaten godt nok sammen med polyester, der er opstået en luftlomme mellem glasfiberlagene.

Uanset hvad, så skal den "svirfes" dvs. man sliber det løse væv væk med en vinkelsliber med korn 16 eller sandblæse det. Derefter vasker man med ferskvand, og lader tørre resten af vinteren.

Vores CRADO støtter er smarte. Man kan støtte båden når man lige ska have det eksisterende stativ ned og slibe under.

 Vi bruger glasfibervæv som vi har lagt på et stykke kraftigt plastik, dette gør det væsentligt lettere at lægge det på, da vi med vores hænder hurtigt kan glatte det pænt ud.

Vi har gennemvædet bunden af båden samt den del af glasfibervævet der skal sidde inderst mod båden (lim på lim), her har vi rullet begge dele med en mohairrulle fyldt med lamineringsepoxy uden opløsningsmidler. Du skal være hurtig da epoxien hurtig hærder op og bliver hård.

 Når plastikken er taget af (den kan du genbruge et par gange) skal du lynhurtigt rulle alt luft ud af laminaten, så glasfibervævet bliver gennemvædet også på ydersiden. ALLE luftbobler skal rulles ud med din metalrulle / profilrulle, pas på det ikke stænker, brug briller og handsker.

Du kan rulle afrivningsvæv (peel ply) uden på måtten, det udjævner også måtten og mindsker din spartling. 

 Husk er du omhyggelig med at rulle ud, så skal du ikke slibe og spartle så meget, og det er HÅRDT arbejde.

Epoxy spartel uden opløsningsmidler, vi spartler og mellemsliber 3 gange inden primeren.

Jackson Pollock maleri i bunden af båden, de forskellige farver er de forskellige lag af epoxysparteler der er slebet plant.

Mirka pudsemaskine med støvsuger, er en god ven. men du kan ikke undvære longboardet, hvis du vil have et plant resultat.

 Longboardet laver du selv, det planer overfladen ud, og giver samtidigt gode armmuskler.

Når man har slebet og slebet. føler man med hænderne om der er flere buler, og det er der ofte. Mikkel har markeret det med en tush, også spartler man lidt igen. 

 HURRRRAAA, første gang med VC Tar2 primer, nu kommer dommen, og man vil se om man har spartlet og slebet ordentligt.

Det har vi, og man har sparet sit fitness abonnoment i 2 måneder. 

 Brug en god malertape der kan tåle fugt, da den kommer til at sidde på båden i en lille uge til du er færdig med at prime og bundsmøre.


 Her med VC-tar 2

Her med VC-17 M-Ekstra, husk 2-3 lag første gang på frisk VC-Tar2 primeren


Sådan skal lagene ligge.

Ny torpedo køl se mere under "grundstødning"

Læs mere om osmosebehandling her. 

Share |

Login
Er du tidligere forhandler hos Watski, skal du nu logge ind på www.nautec.dk