Luk
Menu
Kundeklub
Indkøbskurv
Menu

EFTERÅRSTILBUD - Op til 43% - KLIK HER

Installér selv et marinetoilet og septiktank ombord på båden
X-402 Renoveringsprojekt

Installér selv et marinetoilet og septiktank ombord på båden



Toilettet er meget rengøringsvenligt, og skruehullerne passer ned i det fra det gamle manuelle toilet. der er dækplader over skruehuller så man enkelt kan rengøre det.











 Man kan enkelt skylle toilettet med denne fod-betjente knap.



 Du kan se film her af det nye el toilet, installeret på renoveringsprojektet i foråret 2015, og testet uden bemærkninger i sæsonen 2015.

Se film her >>>



Nu er der kommet krav til septiktank på sejlbåde også i Sverige. I Danmark har vi haft disse regler igennem flere år, men da vi sejler i samme vand, giver vi lige et par gode råd til vores broderfolk. 

REGLER FOR INSTALLATION AF SEPTIKTANK OG UDTØMNING AF TOILETAFFALD 

Alle både der er bygget efter år 2000 og som har et fast installeret toilet, skal have en septiktank og en dæksgennemføring til tømning af tanken. Er båden bygget før år 2000 og har et fast installeret toilet ombord skal der senest 1. januar 2005 installeres en septiktank med dæksgennemføring.

Gælder dog kun hvis hvis:

 

1. Båden er længere end 10,5 meter 

2. Bredere end 2,8 meter

3. Bygget efter 1980.

4. Reglerne fremgår af Søfartsstyrelsens Tekniske forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v.

5. Øvrige både, som ikke opfylder alle tre ovenstående kriterier, er altså fritaget fra installationskravene.

6. Udledning af toiletaffald i havne er forbudt.

7. Havne skal gratis tilbyde at tømme septiktanke via et sugeanlæg.

8. Septiktanke må tømmes i havet, hvis båden er 12 sømil fra land!



- Når man skal installere en septiktank på det eksisterende toilet (som ombord på vores båd) er det superenkelt, man skal blot gøre således:

Man finder en egnet septiktank, der kan placeres relativt tæt på toilettet, så slangen fra tanken til toilettet ikke bliver for lang. Man køber en Y-ventil eller T-ventil skifteventil (det er det der forbinder dit eksisterende toilet system med din septiktank, T-ventilen skifter om man enten pumper i tanken eller ud i havet som er tilladt hvis du er 12 sømil fra kyst. Det er vigtigt at man bruger lugtfri slanger og pumper der er egnet til toiletter. brug også ventiler og samlinger der tåler toiletinstallationer. Køb også en niveauvagt der fortæller når tanken skal tømmes. Gobius er smart, da den installeres uden på tanken, det gør at tanken bliver tættere og ikke lugter.

Udluftning af septiktanken, fortages et egnet sted væk fra cockpittet. her bruges special udluftningslange og udluftningventiler fra Roca.


































Det gamle måtte det lade livet for et el-toilet.


 Her det nye el toilet.

Vi kunne heldigvis bruge samme huller da de fleste toiletter har en standard på monteringshullerne. Vi har monteret det på en teakplade, som Mikkel har skåret ud og fuget i kanterne, så toilettet kommer lidt udfra det indeklemte hjørne.


Det er enormt vigtigt at installere slangerne korrekt med udluftningsbøjninger, ellers får du et "hævert" problem. (beskytter mod hævertvirkning) på vores system er der en fin illustration.




Husk også korrekte spændebånd, og køb nu en ordentlig kvalitet i rustfrit stål, køber du dem for billigt risikere du at spændingsevnen reduceres med op til 70 % efter blot 30 minutter.



Altid 2 spændebånd modsat hinanden, så kan du være sikker på at det holder, husk at båden kan synke hvis installationen ikke er korrekt udført. Vi genbrugte en spiralslange, det fungere når man ikke har septi tank, da der ikke "sidder" noget i slangen, ellers anbefales klart at bruge en lugtfri sanitetslange.

 Sanitær slange der ikke lugter, husk 2 modsatrettede kvalitets spændebånd.

Du kan save slangen over med en nedstryger for et rent skær. TIPS.. Er slangen svær at få på, smør den med sulfo på indersiden / eller/og varm den op med en varmeblæser.













2 modsatte kvalitets spændebånd i korrekt størrelse, og du kan sove trygt om natten.


Bøjninger monteret på skottet skjult af vejen i toiletskabet.







Vi anbefaler Tru-designs søventiler til toiletinstallationer, disse tåler indholdet i slangerne, som er ren syrer, denne syre kan med tiden æde rustfri, bronze og sømessing ventiler, som i særdeleshed er udsat hvis de sidder mod en septiktank.



Vi genbrugte denne søventil, da den var helt ny.


Se også artikel om hvordan man skifter søventiler og skroggenemføringer her >>

Et godt råd hvis dit søtoilet lugter. Skyl med ferskvand når du forlader båden, så der ikke står saltvand i slangerne, mikroberne i saltvandet og stillestående vand udvikler svovlgasser der begynder at lugte efter et par dage. du kan hælde en sjat rengøringsmiddel ned, men det skal være i ferskvand, hvis toilettet står stille i længere tid.

Mistænker du slangerne for at lugte skal du vaske dem af for at fjerne eventuelle andre lækager. Når slangen er ren, omvikler du den med en ren klud der er gennemvædet med varmt vand, når den er tørret op, tager du den af, og lugter den, har du fundet lugtekilden, og du skifter slangen til en saniteteslange. Du overholder stadig ovennævnte regler, og din båd burde blive lugtfri. Husk dog altid at en fuld septiktank er en oplagt lugtkilde.





















Share |