Teknisk Spec. Exide 12/15
Med Exide 12/15-laderen (12 V, 15 A) får du en professionel lader, som passer
til alt fra bil- og fritidsbatterier til batterier til lastbiler og busser. Den er ideel til
dig, der stiller høje krav til hurtigt og kraftfuld ladning, og som ønsker en omkostningseffektiv
lader til alle batterier op til 300 Ah. Exide 12/15 er helautomatisk
og programmeret til avanceret ladning i fem trin. Den giver optimal ladning af
såvel standardbatterier som AGM og Gel. Laderen har også indbygget temperaturkompensator,
som justerer ladeeffekten, afhængig af omgivelsestemperatur
og forhindrer overophedning. I Power Supply-indstillingen kan laderen også bruges
til konstant strømforsyning og vedligeholdelsesladning. Laderen er gnistsikker
og beskyttet mod fejlmontering og eventuelle batterifejl.