Afmastning
Inden selve afmastningen skal man forberede så meget som muligt.
Man skal gå igennem alle de forskellige vant og stag. Tjek hvilket værktøj som behøves til at løsne disse og sørg for at have det i nærheden når du går i gang. Fald og trimliner skal løsnes og samles sammen så de ikke er i vejen. Kabler til lanterner og antenner skal kobles løs.
Afhængigt af størrelsen på riggen behøver man færre eller flere personer til at hjælpe. Til en normal kølbådsrig er 3 personer ofte fint (4 personer hvis man har forstagsprofil eller rulle). En person har ansvaret for kranen, en person holder masten og sidste mand løsner alt. Har man rulle eller forstagsprofil så bør man have en til at holde den og sikre at den ikke knækker.
For at gøre det hele kontrolleret, sikkert og effektivt er det vigtigt at kommunikerer! I sådanne situationer kan man næsten ikke sige for meget.
1. Påsæt en godkendt løftestrop efter anvisning fra rigproducenten og spænd lidt så riggen ikke tipper når vanten løsnes. Løftestropper kan ikke tåle UV-lys så sørg for at de ikke har hængt ude i solen!
2. Vant og stag løsnes. I hvilken rækkefølge er mindre vigtigt og afhænger at hvilken rig du har. Når man begynder at løsne vant skal man være mere forsigtig når man bevæger sig rundt på båden. Gynger det for meget kan kranen komme til at ødelægge riggen.
3. Når alt er løsnet surrer man alle liner og tovværk ind til masten så intet hænger løst. Det samme gælder vantskruer.
4. Nu er det tid til at løfte selve masten. Under dette moment skal man hele tiden have en person til at holde i masten og man løfter roligt og husker kommunikationen så alt er under kontrol.
5. Når masten løftes over dækket skal man tippe masten ganske sagte samtidig med at man sænker kranen indtil masten er horisontal. Det er uhyre vigtigt at ingen går eller står under masten. Går kranen i stykker så knuser en 30-fods rig let et menneske.
6. Når masten er taget ned anbefales det at man lægger den på et par stabile bukke så den er klar til at vaskes og renses. Brug TUrtle Marine Wash (art. nr. 68414) eller Aluminium Cleaner/Restorer (art. nr. 107427) og efterfølgende anvende Mast Restorer (art. nr. 103398) eller Aluminium Polish (art. nr. 107428). Vantskruer vil gerne have lidt vantskrueolie (art. nr. 14817) og det kan man ligeså godt give dem under optagningen som ved søsætningen, så er de klar til foråret.
Når man opbevarer masten bør man sørge for at holde riggen tør og fri for UV-lys da fald og lign. bliver svagt af sollys. Vantskruerne kan man tage med hjem.
God afmastning!
Max Waldhauer
Watski AB