Alle motorer behøver zink!
Zinkanoden eller "offer-anoden" beskytter motorens metaldele mod korrosion. De monteres under vandlinien i nærhed af de metaldele som skal beskyttes.
Korrosion
opstår via galvanisk tæring, når forskellige metaller som har kontakt med hinanden
kan fungere som et elektrisk batteri. Metallerne bliver
som batteriets poler. Når vand og salt skaber forbindelse mellem disse poler, tæres det
mindst ædle metal væk. Derfor monteres anoder som regel af zink, der er det mindst
ædle metal i sammenligning med jern, rustfrit stål, kobber og messing mm.
Zinkanoderne
bør kontrolleres ved hver efterårs optagning og skal udskiftes når de begynder
at være itu tæret, en god tommelfinger regel er at udskifte anoderne når de er
tæret halvt væk.
Lidt forenklet kan man sige, at jo mere tærede de er, jo bedre er det, for så
ved du at de er af god kvalitet. Husk på at det er betydeligt billigere at
skifte en zinkanode, end en propelleraksel med propeller. Anoderne må ikke males
over med bundmaling.
Ror og akselanoder
Zinkanoderne placeres parallelt med bådens længderetning som illustrationerne viser, og i nærheden af de metaldele man vil beskytte, som f.eks. propeller, rorbeslag og propelleraksel. Akselanoder fæstnes rundt om propellerakslen som illustrationerne viser og placeres så nær lejebukken som muligt. En placering midt på propellerakslen er helt forkert.