At skulle igennem sluser er som at arbejde med IT

At sejle på floder og kanaler har visse ligheder med jobbet som IT-chef. Man er nødt til at væbne sig med tålmodighed. På kontoret ventes der på at en computer genstartes, at et program bliver installeret, eller på at en konsulentlader høre fra sig. På kanalerne venter man ved sluserne.

Så snart vi ankommer til kanalerne ved Travemünde tælles afstand ikke i sømil, men i kilometer. På de små kanaler i Frankrig tælles afstand i antal sluser. Her er det ikke så meget afstanden i sømil eller kilometer der tager tid, men sluserne. På en typisk dag fra kl. 9 om morgenen til kl. 18 om aftenen kommer vi vel igennem omkring 30 sluser, men kun ca. 15 sømil (jeg kan ikke få mig selv til at tælle sejlafstand i kilometer!).

I begyndelsen af ​​Canal des Vosges i Frankrig, får vi en TELECOMMANDE på Annalisa. Det er en fjernbetjening, så vi selv kan styre sluserne. På mit job, var en af mine vigtigste opgaver at optimere it-processer, så vi kan spare tid og være effektive. Så min glæde er stor, idet de fuldautomatiske sluser sparer tid. Nu skal vi ikke vente på, at slusevagten synes det er tid til at køre slusen. Det er effektivt, men snart har jeg lært slusesystemet bedre at kende, og opdager, at det er muligt at optimere sluserne yderligere så de bliver hurtigere og mere effektive.

Men skal det være mere effektivt?
Så slår det mig: Man sejler ikke for at være effektiv eller hurtig? Selvom jeg skynder ned mod Barcelona, er jeg stadig på en båd. Ville jeg virkelig gerne hurtigt frem, kunne jeg have fløjet. Det tager kun tre timer i forhold til de ca. 25 dage med båden.

Havde jeg været effektiv og fløjet, havde jeg jo savnet de skovklædte bjerge, der rejser højt op bag det grønne vand vi bevæger os på. Eller de rolige morgener, hvor nattergalen giver musik til morgenkaffen. Jeg havde desden misset de hjælpsomme og venlige tyskere.

"Du er vores gæst, så det er jo klart, at du ikke skal betale havneafgift," sagde havnefogeden i en lille havn på Rhinen lige udenfor Düsseldorf.

"Jeg skal gerne køre dig," sagde manden i den sorte Mercedes i Hannover, da jeg kom med tomme dieseltanke for at finde en tankstation.

"Kom og vær med til at fejre med os," sagde manden, der lige var blevet far.

Med flyet havde jeg også savnet den venlige franske mand, der på trods af de sproglige barrierer muntert hilste og ønskede "bon voyage". Eller den mand, som har lovet at hente mig igen i lufthavnen, når jeg kommer tilbage efter et lille afbræk hjemme i Sverige.

Når man sejler skal det ikke være effektivt. Det er, når du tager dig tid til at stoppe op at de store oplevelser vil komme.